Push, push, push – kan vi komme videre?

Der findes årshjul med 365 mærkedage, så du altid har noget at skrive på sociale medier, og der er bureauer, der lover(!) dig, at du udkommer på din Facebook-side hver dag. Nogle gange flere gange om dagen, hvis du har rigtig meget på hjerte.

“Rigtig meget på hjerte”. Jeg håber vi er enige om, at dette altid må og skal være målt på kvalitet over kvantitet.

For nogle år siden prædikede dele af social media branchen os ørene fulde om, at du skulle udkomme ofte for at ikke at dræbe din organiske reach. Jeg forestiller mig, at det er årsagen til, at mange Facebook-sider i dag læser ovenstående guides (og følger dem), køber ind hos bureauer med 365 dages-garantier og/eller hyrer studentermedhjælpere til at lave “kreativt” indhold hver dag.

Konsekvens? Der går push i den. Push, push, push.
Som en række af flueben, der skal sættes. Jo flere, hurtigere og gerne på en række dage ad gangen desto bedre. Kunne vi ændre fokus fra at have antallet af flueben som mål, og i stedet lade KPI’erne for dit arbejde være målet?

I den proces vil det klæde udarbejdelsen af indholdsplanen at starte indefra.
Start med årshjulet. Og her tænker jeg ikke på det årstids- og kalenderdrevne årshjul, hvor Halloween, Mors Dag og Bøf & Blowjob Dag og you name it, er plottet ind. Men det årshjul, der reelt relaterer sig til og afspejler din forretning, og de historier, der skal fortælles.

Læg dertil nøgleordet “kampagne”. Skal Bøf & Blowjob Dag eller 20% “kun i dag” stå alene, fremfor eksempelvis at blive bygget op omkring og med ind i en mere inddragende kampagne om værdier, dialogskabende transparens om CSR-perspektiver, eller noget tredje?

Og glem så ikke KPI’erne. And make them smart. Du kan købe dig til et hvilket som helst resultat i annonceringsbiksen hos Facebook, hvis bare du har penge nok. For hvis skyld, glæde og gavn?

#MitFørsteJob – om hvordan jeg skabte mit eget job

I august 2014 havde jeg første arbejdsdag på mit første rigtige, voksenjob – blot 14 dage efter, jeg havde afleveret mit speciale.
Stillingsbetegnelsen var Community Manager i indkøbscentret Storcenter Nord i Aarhus.

I dette blogindlæg fortæller jeg lidt om, hvordan jeg var med til at skabe og forme mit eget job og giver et par råd til, hvordan jeg vil anbefale nyuddannede som er på vej i deres første job griber det an.

Algoritmer på Instagram: Hvorfor det ikke nødvendigvis er en dårlig ting

Korrekt. Jeg har før blogget om, hvor meget jeg elsker Instagram for at være algoritmefrit og give mig præcis det, jeg selv har valgt at følge, i kronologisk rækkefølge og med en vished om, at jeg ikke går glip af noget – hvis bare jeg scroller længe nok. Helt perfekt for mit FOMO.

Nu vil Instagram så ændre lidt i hvilken rækkefølge du ser billeder fra dem, du har valgt at følge.
Selvom min umiddelbare reaktion på disse ændringer var “Ååh nej!”, så mener jeg faktisk ikke nødvendigvis, at det er en dårlig ting, at Instagram nu justerer lidt for os i, hvad vi ser i feedet.

 

Kvalitet, kvalitet, kvalitet

Forleden da jeg åbnede min Instagram så jeg nedenstående opslag fra en af de profiler, jeg følger. Da jeg scrollede videre så jeg endnu et fra en anden profil. For den ene gælder det, at jeg glædeligt følger med og også regner med fortsat at gøre det – det er til gengæld ikke nødvendigvis tilfældet med den første.

ScreendumpInstagram

 

Problemet med opslag som dette er ikke blot en misforståelse af, hvad det egentlig er algoritmerne kommer til at gøre ved dit feed, men også en fejlslutning af, hvad løsningen på denne nye udfordring skal være. Følger du guiden får du en notifikation, når vedkommende slår et billede op – det er ikke nødvendigvis det samme som at være sikker på ikke at gå glip af opslag fra denne profil. Faktisk er det meget mere pushy, og det billede, jeg klikker mig ind for at se, når notifikationen kommer, skal virkelig sidde lige i skabet – HVER GANG for at jeg ikke slår det fra igen ligeså hurtigt som jeg slog det til.

Og så er vi tilbage ved det med algoritmerne, og hvorfor det måske ikke er så galt igen. Nøgleordet er kvalitet.

De nye algoritmer som placerer det, du 1) plejer at kunne lide, eller det 2) Instagram antager at du vil synes godt om øverst, belønner kvalitetsindhold. Det stiller dermed større krav til os, som er på Instagram – både som virksomhed og privatbruger. Og på Instagram er det heldigvis sådan, at vi alle er i samme båd – der findes ikke hhv. Business og Private Accounts.
Deraf er der heller ingen distributionsfordele. Vi slås med andre ord om samme publikum og det stiller krav til kvaliteten af det indhold vi poster – både dig med 200 følgere, som tager billeder af din mad og søndagsgåture ved vandet med familien og din hund, bloggeren med 500.000 følgere, og så f.eks. brands som Kähler med deres 120.000 følgere.

 

Og er der noget, vi har trængt til at få rusket lidt op i siden annoncerne kom til Instagram, så er det kvalitet.

Kan vi tale lidt om følelser?

Mit hjerte banker for kundeservice, og det banker for ambassadørskab, fællesskab og loyalitet. Derfor kan jeg godt nogle gange få lidt tics over, at sociale medier kun skal handle om rækkevidde, impressions, salg og antal fans – som det nogle gange gør.

Selvfølgelig skal vi måle på punkter, som er kvantitative, men nogle gange synes jeg vi bør stoppe op, og snakke om følelser og oplevelser i vores arbejde med sociale medier. Også.

Mit indhold skal ikke kun galopere derudaf med masser af likes og delinger i minuttet. Det skal også gerne skabe og lade samtaler udfolde sig i kommentarfeltet. Samtaler, som opbygger noget større end en rækkevidde, som er højere end sidst eller inddriver 50 nye page-likes.

Jovist, der er naturligvis stor forskel på, hvad vi kulturelt og på en lang række sociale parametre hver især lægger i hhv. en deling, et like eller et tag i kommentarfeltet og betydningen af de respektive handlinger. Af samme årsag, kan jeg naturligvis ikke entydigt påstå, at delinger og likes ikke er udtryk for, at indholdet ikke gør noget for modtagerne. Det er disse handlinger naturligvis også et udtryk for, men præcis hvad er sværere at definere end det, som ofte kan spottes i kommentarfeltet.

 

Følelser, oplevelser og fællesskab er når folk gider at dele et billede af deres morgenbord med deres yndlingsprodukter i kommentarfeltet til et opslag på producentens Facebook-side – med eller uden opfordring.

Det er også når dine følgere forsvarer dit brand i kommentarfeltet – uopfordret, og bekæmper trolls eller direkte modstandere af dit statement, dine værdier, et af dine produkter eller en dårlig oplevelse i forbindelse med dit produkt eller i din butik.

Men allermest er det, når interaktionen i kommentarfeltet får dit reach-mål for opslaget til at stikke af. Og her taler vi ikke om tags, der skaber viralitet, men ægte interaktion og involvering, som på samme tid tilskriver dit indhold yderligere værdi for dem, som eksponeres for det mere eller mindre ufrivilligt pga. den organiske spredning. I dét øjeblik når du ikke kun bredere ud, men også dybere – med reel værdi. Og det må alt andet lige være et større succes-parameter og KPI end reach på X-antal tusind eller X% kliks til website.

Da Instagram blev kedeligt

Siden jeg for alvor opdagede Instagram tilbage i forsommeren 2012, hvor mediet blot var 1,5 år gammelt, har jeg elsket det af flere årsager. For knap et år siden skrev jeg endda et indlæg på nærværende blog om, hvorfor det er mit yndlings sociale medie.

Det er det dog ikke længere. På den korte tid der er gået siden det indlæg, er der sket meget med Instagram. Eller, i virkeligheden er der måske ikke sket meget andet end at annoncerne i allerhøjeste grad har indtaget Instagram, hvilket til gengæld har haft stor indflydelse på min holdning til mediet.

 

Annoncernes indtog

Der er flere ting at sige om annoncerne på Instagram. Baseret på mindre rundspørge i mit eget netværk er det først og fremmest ekstremt individuelt hvor mange annoncer, man eksponeres for i sit Instagram feed. Der synes ikke nødvendigvis at være en sammenhæng mellem hvor mange du følger og mængden af annoncer, men måske nærmere dit aktivitetsniveau i feedet, samt hvorvidt din Instagram er koblet sammen med din Facebook-profil.

Så er der det med kvaliteten af annoncerne. Den største fejl ved annoncer på Instagram består efter min mening i, at disse kan oprettes samtidig med de øvrige Facebook annonce-formater i Business Manager. For profiler, hvor Instagram annoncering er aktiveret er Instagram automatisk vinget af som distributionskanal under de målsætninger, som er mulige at annoncere ud fra på Instagram.

Denne default indstilling må uden tvivl være årsagen til, at der findes så mange annoncer på Instagram som slet ikke er tilpasset mediet. Som f.eks. denne fra Aalborg Lufthavn, hvor de dog i kommentarsporet selv indrømmer, at annoncen skulle have kørt på Facebook.
IMG_2457

 

Det er bare drønærgerligt og tarveligt overfor mediet, at der ikke sættes tid og ressourcer af til at tilpasse budskabet, og måden det præsenteres på, til den pågældende platform og oprette særskilte annoncer.

Det er endnu ikke muligt at annoncere med henblik på at øge antal følgere på Instagram, om end dette ser ud til at være en ret generel sidegevinst ved Instagram-annoncer. Til gengæld er det muligt for Facebook-sider at annoncere på Instagram, også selvom disse ikke har en Instagram-profil. Godt nok leder samtlige CTA-knapper på Instagram annoncer i forvejen væk fra platformen og til et eksternt website, men jeg finder det nu forkert, at det ikke er et krav med et referencepunkt på en Instagram-annonce i form af en tilknyttet Instagram profil. Det understreger blot pointen om, at Facebook annoncer ikke skal køre på Instagram – og omvendt.

Hen ad vejen blev flere virksomheder desuden – åbenbart – enige med sig selv om, at cross-posting til Instagram af alt fra klassisk Facebook-venligt og -tilpasset indhold til udsnit fra den grafiske afdeling, sågar tilbudsavisen var acceptabelt indhold på Instagram profilen. Det gælder både i det organiske indhold, men også i annoncerne – formentlig som en konsekvens af ovenstående issue med at oprette Instagram-annoncer sammen med Facebook-annoncer. Nonono, please – det er altså en do-over!

 

Jeg indledte dette indlæg med at proklamere at Instagram er blevet kedeligt. Det synes jeg det er, fordi annoncerne stille og roligt er ved at ødelægge oplevelsen af det lækre, visuelle indhold som Instagram blev født med, og hvor vi ikke direkte prøvede at stoppe købsbeslutninger ned i halsen på følgerne. Jeg bruger i hvert fald ikke Instagram i samme omfang og samme fornøjelse som før. Hvad mener du?

Crossposter du også? Stop det i dag.

For lige grundlæggende at ridse linjerne op, så er crossposting det flueben du klikker af for at dele indhold på flere platforme på én gang. Eller, det copy/paste-arbejde du laver efter at have trykket ”Offentliggør” på Facebook, og hopper videre til LinkedIn, Instagram, Twitter, you name it, og gør det samme.
Og det skal du stoppe med lige nu.

Hvis du kunne, ville du så også planlægge eller skyde samme billede afsted på Snapchat, som du netop har gjort klar til at lægge på Instagram og/eller Facebook? Nej vel.

Det ville være at skære det for skarpt op at påstå, at hvis crossposting gav mening så behøvede der kun være ét socialt medie. Det passer naturligvis ikke helt – vi bruger jo Snapchat, Twitter, LinkedIn og Facebook forskelligt, selvom man nogle gange godt kunne blive i tvivl..
Men der ligger stadig en pointe gemt deri. For dem der følger dig på den ene platform følger dig formentlig også andre steder, og skal de så have det samme serveret alle 2-3-4-5 steder?

 

Forstå mediet

Indrømmet. Når nu alle de kloge prædiker visuelt indhold til at supplere tekst på Facebook, kan det godt være lidt svært at hitte ud af, hvordan indhold på den platform skal adskille sig fra det du poster på Instagram og omvendt. Og så alligevel ikke – det er ret simpelt.

Instagram er visuelt. Og vi er der for at blive inspireret – æstetisk, af noget visuelt og ofte af noget, der interesserer os snarere end billeder af vennekredsens arvinger, den hjemmelavede ratatouille eller et screendump af noget, du har skrevet på Facebook.

På LinkedIn taler vi tilsvarende om jobverdenen og faglighed, og har debatter i samme boldgade. Og på Twitter taler vi i 140 tegn og hverken mere eller mindre (endnu). Vil du sige noget, der fylder mere må du skære det skarpt og linke videre.

Min pointe: Vær opmærksom på at budskaber skal præsenteres og deraf også performer forskelligt på de forskellige sociale medier. Nuancerne er naturligvis flere end nævnt her, men jeg er sikker på du forstår pointen.

Du kan sagtens fortælle historien om et nyt produkt i webshoppen eller en ny kollega på kontoret på flere af de sociale medier, I er tilstede på. Men det ene sted er et ”levende” billede af den nye vare måske bedre end et packshot, og på en tredje kanal kan det være, du helt skal droppe at fortælle historien, simpelthen fordi det ikke er den slags, målgruppen har committed sig til at modtage fra dig på denne kanal.

Ligesom med al aktivitet i almindelighed på sociale medier bør du have modtageren i fokus: Interesserer de sig for denne historie eller nyhed? Og hvordan serverer jeg indholdet, så det bliver interessant for og giver mening for modtageren i modsætning til at blive en historie om noget, jeg bare gerne vil have lov at råbe ud til alle dem, der nu engang har valgt at stå klar og lytte med deres ”follow”.

MitAarhus – at opbygge et community

I april 2014 oprettede jeg den første profil på Instagram udover min egen.
Jeg havde en plan som – indrømmet – var lidt løs og manglede finpudsning, men jeg troede på ideen om et community centreret om livet i Aarhus.


MitAarhus kort fortalt

På MitAarhus overtager en ny bruger profilen hver mandag. Opgaven for Ugens Instagrammer er i løbet af de syv dage han eller hun har profilen at tage følgerne med på sidelinjen i vedkommendes liv i byen, i form af billeder og historier fra steder, aktiviteter eller personer i byen. Hvordan dette gøres er vidt forskelligt fra bruger til bruger som overtager profilen, hvilket (heldigvis) resulterer i forskellige vinkler på byen, og nye historier uge for uge.


At starte en profil fra bunden
Hvordan kickstarter man egentlig en profil, et hashtag og dermed et community? Det gik faktisk overraskende hurtigt.

Ved at opsøge en lang række hashtages relateret til byen, samt “like” af smukke skud af byen begyndte mængden af følgere løbende at stige. Dette allerede inden den første Ugens Instagrammer havde haft sin debut.

Hvordan ordene “Mit Aarhus” fortolkes – både ved brug af #’et og som Ugens Instagrammer på profilen, har altid stået frit for og helt åbent. Dette er formentlig en af de bærende årsager til dets gennemslagskraft – udover den åbenlyse naturlige anvendelighed på alle typer af billeder som på en eller anden måde relaterer sig til byen Aarhus.


Et community opstår
For nogle er “Mit Aarhus” indbegrebet af en særlig stemning sammen med andre mennesker eller bestemte steder i byen. Dette afspejles i høj grad i den type billeder, som deles på hashtagget.

Én ting er stemningen i billederne som deles på hashtagget, en anden er det fællesskab som er opstået på profilen og dens billeder.

Alle Ugens Instagrammere opfordres til at være inddragende i deres indhold og appellere til dialog i kommentarsporet under de postede billeder. Derfor indeholder mange af opslagene på profilen en kommentartråd, hvor der udveksles erfaringer med spisesteder, kaffebarer, weekendplaner og meget mere til inspiration for de øvrige følgere.

Dette sker helt naturligt fordi der fra Ugens Instagrammer spørges direkte ind til dette. Et par måneder inde i profilens levetid opstod en ny form for fællesskab på profilen. En slags “Velkomst”- og “Tak for nu”-komité.
Enkelte brugere gør det konsekvent, og andre mere sporadisk – formentlig lige dele tilfældigt og lige dele et oprigtigt “tak for nu, og tak for dine historier i ugen”. En skøn udvikling at observere.
MitAarhus er i dag ikke kun en samling billeder på et hashtag, der i skrivende stund har knap 24.000 opslag. MitAarhus er også et fællesskab, som først og fremmest deler en stor kærlighed til byen, men derudover også en nysgerrighed efter at spotte nye, spændende steder, en hungren efter smukke skud fra byens vidunderlige natur, arkitektur og you name it. Ydermere er MitAarhus også et samlingssted for inspiration og horisontudvidelse, når der fortælles om steder vi elsker at hade, eller steder i byen vi ikke vidste fandtes eller vidste hvad de har at tilbyde. Og meget, meget mere..

Jeg elsker det community MitAarhus er blevet, og er ekstremt stolt af, hvad det har udfoldet sig til at være. Her er plads til alle som elsker Aarhus, og dem der endnu ikke gør det. Men det skal de nok komme til!

 

Jeg kan ikke tage hele æren for opbygningen af MitAarhus og det daglige praktiske arbejde omkring profilen. Bag profilen står nemlig også Bettina Arknæs, og så er der selvfølgelig alle de tusinder af brugere, som løbende anvender hashtagget, følger profilen og ikke mindst dem, som er Ugens Instagrammer en uge ad gangen på profilen.

Case: Shoppingcenter på Snapchat

Kan Snapchat bruges som virksomhed eller er det kun et “fjollemedie” for privatpersoner?

Dén udfordring tog jeg op og oprettede en Snapchat profil for Storcenter Nord, som indtil for små to måneder siden kun var på Facebook og Instagram.
Læs med herunder for learnings og hands-on.


Skaf følgere
Første udfordring var at skaffe følgere. Snapchat er ikke et medie, hvor du tilfældigvis falder over en bruger, ligesom det heller ikke er muligt at annoncere, som vi er så vant til fra Facebook. Vi måtte derfor i gang med at fortælle, at vi nu er tilstede på dette medie.

Til det brugte vi Facebook og Instagram, samt vores Instore TV-skærme i centret. Sidstnævnte udstyrede vi med de såkaldte Snap-koder og i dag kan vi se at omkring 80% af nye følgere kommer ind ved at scanne billedet på skærmene.


Kickstart profilen
Efterhånden som følgerne begyndte at tikke ind, skulle der naturligvis også være noget indhold til dem. For at kickstarte profilen planlagde jeg derfor en Snapchat Udfordring over to dage.

I praksis betød det, at der hver morgen blev oprettet en ny Story med en opgave som følgerne skulle løse/udføre. Blandt alle indsendte løsningsforslag ville der for hverdag blive trukket lod om en præmie.

Vi startede simpelt, men blev mildest talt overrasket over mængden og kvaliteten af det, som modtog retur.
Nedenstående er blot et uddrag af de modtagede billeder. I alt modtog vi over 50 billeder/tegninger på to dage. Alle af forskellig grad af originalitet og kreativitet.

 

Udfordring 1: Tegn logoet på din yndlingsbutik i centret

Billede 23-07-15 14.24.27     Billede 23-07-15 14.24.31

Billede 23-07-15 17.32.17     Billede 24-07-15 07.33.51

Billede 23-07-15 14.24.35     Billede 23-07-15 12.37.26

 

Gældende for logo-udfordringen var, at der var mange gengangere af butikslogoer, men alle med et overraskende ambitiøst forsøg på at efterligne stilen og fonten på de enkelte logoer, hvilket især Sportmaster-logoet herover vidner om.

 

Udfordring 2: Tegn dit næste drømmekøb.

Billede 24-07-15 13.57.58     Billede 24-07-15 12.28.56

Billede 25-07-15 09.17.09     Billede 25-07-15 09.19.08

Billede 24-07-15 13.59.30      Billede 24-07-15 13.59.49

Billede 24-07-15 14.35.08     Billede 25-07-15 09.14.08

Billede 25-07-15 09.15.50     Billede 25-07-15 09.16.08

 

De muligheder der med Snapchat ligger i at tage et billede og twiste det og peppe det op ved hjælp af det indbyggede tegneprogram, kom i høj grad til udtryk i denne Udfordring 2. Nogle tog kreativiteten til et helt nyt niveau både hvad angår tegneevner, og andre i de kreative tanker omkring at knipse et billede og tegne på det, som f.eks. næstsidste billede med den tegnede dame i et par “gamle” sko, samt den musselmalede tallerken er fremragende eksempler på.


Learnings
Skal du kaste dig ud i et Snapchat eventyr?
Det korte svar: Bare gør det!

Snapchat er klassens nye dreng, og det på den skønne og uhøjtidelige måde. Indholdet på Snapchat er instant, det er uforskønnet, og giver i høj grad mulighed for at dele let fordøjeligt indhold, hvilket den nyeste opdatering med emojis som stickers understreger.

Derudover kan man overveje take-overs fra medarbejdere bestemte steder eller afdelinger i virksomheden, eller at følge en kampagne eller et produkts vej gennem virksomheden og de aktiviteter, som finder sted undervejs.

Hvad er dine overvejelser omkring at oprette en virksomhedsprofil på Snapchat – hvis du da ikke allerede er i gang?

Speciale artikel: Hvordan etableres et innovativt miljø i en virksomhed, og hvilken rolle spiller motivation?

I august 2014 afleverede jeg et speciale med ovenstående titel. Dette indlæg er en sammenfatning af specialets hovedpointer.


Denne artikel tager afsæt i en præmis, vi hurtigt kan blive enige om: Virksomheder må være i stand til at følge markedet og teknologiers udvikling for at overleve på den lange bane.

Læg dertil det faktum, at mange virksomheder, der ikke på afdelingsniveau arbejder med den type af aktiviteter, man under et fint ord vil kalde innovation, ofte prioriterer drift fremfor udvikling. De ved alle, at det er nødvendigt, men når alt kommer til alt, har man aftaler og kontrakter, der skal overholdes, kunder som skal serviceres og nye kunder som skal i hus. Så langt så godt.

Så hvordan skabes et innovativt miljø, hvor der er plads til fornyelsesaktiviteter indimellem dagligdagens arbejdsopgaver? Og her taler vi om virksomheder, hvor intern forretningsudvikling og fornyelse ikke er institutionaliseret eller placeret hos udvalgte medarbejdere.

Svaret skal findes i virksomhedskulturen. Nærmere betegnet i samspillet mellem den motivation for arbejdet med fornyelsesaktiviteter som samtidig skabes i kraft af egenskaber ved en virksomhedskultur. Altså to faktorer, som både er gensidigt påvirkelige og selvforstærkende. Hæng i.

 

Motivation
Begrebet motivation er lettere komplekst at forstå, men på et overordnet plan kan det inddeles i to typer, som relaterer sig til, hvilke faktorer, der påvirker motivationen: indre og yderligere motivationsfaktorer.

Her er det de indre, som er særligt interessante. Disse adskiller sig fra de ydre motivationsfaktorer idet, at alene gennemførslen af den givne opgave er motiverende og tilfredsstillende i sig selv, hvorimod ydre motivationsfaktorer kendetegnes ved f.eks. et økonomisk incitament eller ren og skær anerkendelse fra andre.

Den indre motivationsfaktorer forstærkes og dyrkes ved tilstedeværelsen af et formål eller følelsen af relevans, autonomi og (rette) kompetencer.

Snup en hurtig gennemgang af elementerne i den indre motivationsfaktor i denne video.

Kendskabet til virksomhedens ’Why’ fra Simon Sineks The Golden Circle er grundpræmissen for at medarbejderen med de rette kompetencer og tilstrækkelig bevægefrihed i virksomheden, kan drives af indre motivationsfaktorer.

Dette samspil stiller helt naturligt krav om en helt særlig virksomhedskultur, som ligger så langt fra Taylorismen og dens skræmmebilleder, man overhovedet kan forestille sig. I 2012 kaldte Lars Kolding og Jakob Bøtter den eksempelvis for Unboss.

 

Løbende forhandling om værdier
I en sådan type virksomhedskultur er virksomhedens værdier ofte og helt naturligt løbende til forhandling blandt medarbejderne og ledelsen.

Det kan for nogle – både ledere og medarbejdere – lyde en tand for dynamisk sammenlignet med de årlige eller 3-årige strategiprocesser. Dertil kommer de risici, der følger med at lade medarbejderne til enhver tid have indflydelse på virksomhedens værdier. Faktum er dog, at denne forhandling løbende finder sted gennem det daglige arbejde og sparring med kollegaer i et miljø der er designet til at give medarbejderne medbestemmelse over deres arbejde.

Dette miljø udspringer i særlig grad af en præmis om, at de gode idéer kan komme alle steder fra, og at medarbejderne skal og bør føle mandat til at forfølge dem, men også præmissen om, at friere rammer og medbestemmelse giver gladere medarbejdere som præsterer bedre.
Det korte, step-by-step svar på, hvordan et innovativt miljø etableres i lige netop din virksomhed findes ikke, da utallige faktorer har indflydelse herpå. Blandt andet motivationsfaktorer som opridset her, og elementer og faktorer ved virksomhedskulturen, som helt naturlig differentierer på tværs af branche, interessentforhold og mange andre parametre, som ikke er berørt i omtalte speciale.

 

Hvordan arbejder I med innovation og evnen til at være innovativ i din virksomhed? Og har du nogle gode fifs til, hvordan andre kan gøre det?

Instagram taget til næste niveau

På Instagram er mulighederne for at finde indhold, der matcher lige netop dine interesser nærmest uendelige ved hjælp af hashtags.

Som privatperson møder du formentlig oftest i dit feed billeder af mad, oplevelser med familie og venner, og i stigende grad billeder med æstetik i højsædet inden for alverdens (niche-)interesser.
Og så er der de virksomheder, som tager Instagram til et nyt niveau. I dette indlæg, præsenteres en række eksempel, som viser brug af Instagram, som du måske ikke har tænkt det før.
Du kan lade dig inspirere – eller blot imponere. God fornøjelse!

 

Rickstaverse – et læringsspil på Instagram

 

IKEA katalog på Instagram

 

Land Rover – Adventure i video form

https://youtu.be/-Ji5sbv9am4

 

Mystery Makers – Mystery Room
(klik på billedet – fungerer kun på mobil)

Mystery Makers

 

Old Spice – Adventure spil på Instagram

oldspice

 

Land Rover – Ud og se med Land Rover

Screen Shot 2015-09-04 at 18.06.04

 

 

Pieces – find den nærmeste butik
(ligger ikke længere online)

FullSizeRenderFullSizeRender (1)

 

Mercedes – byg din bil på Instagram

Mercedes

 

Kender du andre, gennemførte cases?